På ferie i din egen by – sjovt og billigt!


Har du brug for at holde fri fra jobbet et par dage? Er pengene ikke til en weekend væk hjemmefra de vante omgivelser? Hvad så med at holde ferie derhjemme, altså i din egen by? Der er ingen tvivl om, at rigtigt mange danskere lever en travl og hektisk hverdag. Som oftest er dagen fyldt til bristepunktet med alskens praktiske gøremål, job og skole, daginstitution og fritidsinteresser. Man kan midt i det hele godt føle, at man egentlig ikke ved så meget om, hvad der foregår af aktiviteter i éns egen by. Hvad med at bruge et par fridage på at udforske den? Glem alt om, at du behøver at tage et tog, en bus eller et fly og “lande” i et andet land for at nyde dagene. I stedet for at sætte dig ved din pc og forberede dig på, hvad der måtte være i byen, hvorfor så ikke i stedet bare lade dig føre? Tag et par vandrestøvler på, luk døren bag dig, og tag så afsted. Måske med ungerne, din partner eller kun dig selv.