Drømmen om frihed

For nogen er alt det her Corona og lockdown nok lidt som et socialt og eksistentielt fængsel. Man kan ikke gøre de samme ting, man plejer at gøre, og det føles mest af alt som om, at vi er bundet fast af en skjult fjende, vi ikke ved, hvornår overgiver sig. Og ja, der er da mange ting, som langt fra er, som de plejer. Jeg tror dog, at vi også skal huske os selv på, at der kan komme lidt godt ud af de begrænsninger, som Corona har ført med sig. Her taler jeg naturligvis ikke om Corona i sig selv, eller det faktum at mange arbejdspladser, har måtte lukke og slukke som et resultat af lockdown og Covid-19krise. I stedet taler jeg om, at man i langt højere grad er begyndt at ses på en anden måde. Vi taler måske mere i telefon med dem vi har kær, og vi finder nye måder at se hinanden på. Det er eksempelvis ved, at man mødes på afstand, går tur i naturen eller mødes virtuelt. Det for mig er noget glædeligt.