De lange lyse sommernætter

Noget af det, som Danmark er rigtig kendt for om sommeren, er de lange lyse sommernætter. Her kan man sidde til langt ud på natten, uden at det egentlig rigtig bliver mørkt. Og der er også et eller andet romantisk over, at man kan slentre ned igennem gaderne en sen aften, og det stadig er lunt, og ikke specielt mørkt. Der er skrevet mange sange omkring de lange sommernætter, som kalder på kærlighed og romantik.

Nu går vi lysere tider i møde

Indtil sankt hans, går vi hele tiden lysere tider i møde. Dagene bliver hele tiden længere og solen er længere og længere oppe. Til sidst er det sådan, at den kun er nede i nogle få timer i løbet af døgnet. Men når vi så når til sankt hand. Så begynder det allerede at gå den anden vej igen, hvor dagene lige så stille bliver kortere.